Hvis du har mulighed for det, vil det også være fantastisk for biodiversiteten at plante træer og buske. Det giver både levesteder for en række fugle og insekter og fungerer som fødekilder. Eksempelvis hvidtjørn, paradisæble, hunderose, bærmispel og syren vil være gode at plante. Der findes mange andre, men de nævnte vil både se smukke ud på flere årstider og dermed give dig en smuk udsigt og de fleste af dem byder på både blomster til føde for insekterne og bær til føde for fuglene. Tidligt blomstrende pil (salix) med gæslingepil vil også give godt med føde i det tidlige forår.