Et kvashegn kan både være med til at skabe læ for mennesker, men vil også være fordelagtigt til at skabe et sted, hvor pindsvin kan bo og overvintre, og hvor fugle og insekter kan bo og finde føde.
Har du ikke plads eller nok kvas til et egentligt kvashegn, er en kvasbunke også virkningsfuldt. En brændestabel eller lignende vil også være et godt sted til biller og andre insekter. Både kvashegn og brændestabel kan dekoreres ved at plante en eller flere kaprifolier, som vokser op ad og henover. Det vil også give føde til de nataktive insekter.